v/Maiken Hejnfelt

December 2020:

På baggrund af et interview beskrev Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten og redaktør på Kunstavisen, min kunst således:

Hun er ikke den første kunstner og med garanti ikke den sidste, der arbejder med netop dette lys. Der er dog en forskel. Langt de fleste kunstnere har en yndlingsårstid eller et yndlingsvejr. Nogle foretrækker de melankolske efterårsstemninger, andre det friske og livbringende forår. Nogle kan bedst lide at skildre stormvejr, andre har det bedst med en mild brise.

Sådan er det imidlertid ikke med Maiken Hejnfelt. Hun maler hver årstid og hver type vejrlig. Blæsende, regnfuldt, solbeskinnet, vintermørkt, forårsgrønt, med løvfaldsfarver eller med truende blåviolette tordenskyer. Hun får det hele med.

Det giver en helt anden karakter til hendes billedunivers, end hvis hun udelukkende kredsede om dur- eller molstemninger. Det er jo sådan, det danske og nordiske vejr er. Konstant i forandring. Det ene øjeblik gråt og råkoldt, i næste sekund glimter solen som diamanter i skovsøen.

Og det maler hun så, Maiken Hejnfelt. Hun maler, hvad hun ser, men investerer samtidig hele sit følelsesmæssige engagement i hvert eneste billede. Det er følte og sansede landskaber, hun maler. Landskaber, hvor man næsten kan mærke den prikkende kulde på kinderne, vinden i håret og sommervarmen på huden.

De store følelser kommer også til udtryk i hendes gengivelse af skyerne. Hun har en forkærlighed for dramatiske skyformationer, ofte i kombination med farver, der spiller på hele paletten. Romantiske billeder i ordets bedste forstand med masser af bevægelse og masser af patos.

En patos, der også indfinder sig, når Maiken Hejnfelt kaster sig over akvarelmaleriet. Dette medie, der uden at fornærme nogen ofte afspejler blide eller melankolske stemninger, bliver fra hendes hånd til kraftfulde og stoflige billeder med masser af muskler og karakter.

Det er denne lidenskab og dette blik for det dramatiske og evigt omskiftelige i det danske landskab og den danske natur, der er Maiken Hejnfelts kendetegn og styrke som maler. Det er aldrig billeder med livrem og seler, men altid med fuld tryk på såvel patos som indlevelse. Det er landskaber, der er set, mærket og følt. Fremfor noget andet.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen