Web Analytics

v/Maiken Hejnfelt

atelier, galleri og værksted

Malerierne

Mine malerier fremstår som abstrakte, sanselige og stemningsfyldte landskaber, hvor lyset indbyder til udforskning og nysgerrigheden pirres.

Jeg arbejder i både akryl og olie samt akvarel. Udtrykket og teknikkerne har gennem årene bevæget sig i både figurative og nonfigurative motiver, som er udviklet fra klassisk-realistiske blomstermotiver og videreudviklet til et moderne sanseligt udtryk udført med både spartler og pensler og hvor moderne teknikker med blandt andet spraymaling er en del af arbejdet.

Min kunst udspringer til dels fra mange udlandsrejser rundt i verden, hvor især Alaskas store vidder og lys har præget en stor del af mit arbejde. Men også utallige sejladser i og langs de danske og omkringliggende farvande og kyster, har inspireret til en lang række maritimt inspirerede værker. Endelig er fjordlandskabet omkring Roskilde Fjord i min egen baghave, en uudtømmelig inspirationskilde, med sine enge, strande og sit helt eget lys.

Min dannelse kommer fra studieophold hos akademiuddannede kunstnere.
I de seneste år har jeg blandt andet arbejdet med projekterne Nordiske Drømme, som er inspireret af indtryk fra den nordiske natur, samt Rugens Sange, som er inspireret af den danske natur og Jeppe Aakjærs digtning.

Mit samarbejde med Galleri Himmerland i Gatten ved Limfjorden har ført til en del ophold, hvor jeg arbejder i galleriets atelier, når jeg er i området.

Jeg har gennem årene afholdt mange malekurser i mit eget atelier, hvor jeg underviser i forskellige former for billedkunst-teknikker. Virksomheder kan også deltage i kurser hos mig eller ude hos dem selv, ligesom jeg holder foredrag om såvel teknikker, farver og opbygning som om tidligere kunstnere, deres kunst og ikke mindst det sanselige danske landskab.

Kunsthåndværk - i beton

Ved siden af mit arbejde med malerierne, er der på det seneste kommet nye ideer til værkstedet.
I denne proces er jeg blevet bidt af at arbejde med beton af forskellig art.
Jeg arbejder med betonen, som man arbejder i stentøjsler. Den eneste forskel er, at beton ikke skal brændes. Arbejdet er lidt tungt og langsomt, men ganske fantastisk og inspirerende.

Beton kan indfarves i forskellige farver og hærde uden yderligere bemaling. Eller man kan male skulpturen eller designet. Overfladebehandling er sidste proces og kan gøres på forskellig vis, alt efter hvilken funktion skulpturen eller designet skal have.

Mine skulpturer og designs er rå, kantede og skæve med en overflade, som synes ufærdig. Det er et forsøg på at vise en oprigtighed og ærlighed i et materiale, der er et par tusind år gammelt, opfundet og brugt af romerne til de største bygningsværker.

Lige nu...

Åbent atelier i påsken:

Kig ind og se på kunst, snak, kaffe, vin og hygge...

Skærtorsdag, langfredag, påskesøndag og 

2. påskedag 

kl. 10-17 (lørdag lukket)


Klik på billedet for info.


-------------------------------------

Hotel udstilling i Tyskland:

Fra juli -21 til januar -22 udstiller jeg på det dejlige Hotel Witthus i Gretsiel. Det  er en fantastisk hyggelig gammeldags havneby tæt på grænsen til Holland.




Kontakt

Send mig en mail

maiken@hejnfelt.dk




+45 2616 7573


Gå til Google Maps

Fjordparken 32, 3600 Frederikssund, Danmark




Ons - fre kl. 15-18

Weekend kl. 12-16

eller efter aftale.


Følg mig også på:


       



Copyright © 2021. All Rights Reserved.